Er roefibre kun energi?

Roefibre er ikke kun energi!

Roefire viste sig under et større forskningsprojekt at have en særdeles stabiliserende effekt på surhedsgraden i hestenes fordøjelse. I blindtarmen og og tyktarmen bliver hø, halm og roefibre nedbrudt og omsat til energi.

En hest hvor tarmsystemet er i balance leverer runde faste hestepærer, huldet er tilpas, den er ikke vommet og den har rigeligt energi til arbejde. Hvis hesten får meget stivelse fra korn, kraftfoder (eller for meget forårsgræs) bliver miljøet for surt, hvilket kan give symptomer som løs gødning, diarre, tarmluft, oppustethed (indkolik) og ildelugtende gødning.

Forskningen viste, at roepiller (her Betfor) påvirkede tarmmiljøet så det blev mindre surt.

Forsøget viste også, at variation i foderet er vigtigt. Man antog, at også fibre fra æbler og gulerødder har samme positive effekt som roepillerne, dog er der et højt sukkerindhold i æbler og gulerødder, mængden skal derfor ikke ”overdrives”.

Vigtigt for hestens trivsel.

Et velfungerende tarmsystem der er i balance, er afgørende for hestens trivsel. En god rettesnor er: passende huld uden at være vommet, energi til længere varende arbejde, en blank pels og en gødning der ikke lugter og er af tilpas konsistens. Hvis dette ikke er tilfældet, er det en god ide at være opmærksom på sammensætningen af hestens foder – eventuelt i en periode at give en kur, der kan oprette den rette balance. 

KildeHest nr. 11 2011