Min hest har muk, hvad gør jeg ved det?

Muk er en almindelig hudsygdom hos heste, der forårsager betændelse i huden på benene, især i de nedre dele af benene. Muk opstår ofte, når heste står i fugtige eller mudrede folde, hvilket skaber et gunstigt miljø for bakterier og svampe, der ved en lille rift, trænger gennem huden. Det er smertefuldt og kan brede sig til resten af benet.
Hvis det er svært at få styr på muk hos en hest  skal du tilkalde dyrlægen.

Forebyggelse:

  1. Tørre og rene omgivelser: Det er vigtigt at sikre, at hestens stald og udendørs arealer er tørre og rene. Fugtige forhold bidrager til udviklingen af muk, så det er en god idé at sørge for, at hesten har adgang til tørre, rene områder.
  2. God strøelse: Brug af strøelse, som hurtigt absorberer fugt, hvilket kan hjælpe med at holde benene tørre. Spåner kan være nyttige, men det er vigtigt at undgå fugtige materialer, som kan fremme væksten af bakterier.
  3. Daglig pleje af benene: Sørg for, at benene bliver tørre hver dag, især hvis hesten har været ude i fugtige forhold. Det kan være en god ide at vaske benene, når hesten kommer ind fra fold og tørre efter med et håndklæde.
  4. Brug af benbeskyttelse: I områder med konstant fugt kan det være nyttigt at anvende benbeskyttelse som bandager for på den måde at forhindre at benene er våde en stor del af døgnet. Du skal ikke bruge sæbe el. lignende hver dag, rent vand kan som regel gøre det.
  5. Skift af våde dækkener og bandager: Dækkener og bandager bør skiftes hurtigt for at forhindre, at fugt bliver siddende på huden - det man kalder "regneksem" har meget tilfælles med muk og kan udvikle sig til et stort problem typisk hen over krydset.

Behandling:

  1. Vask og desinfektion: Ved begyndende symptomer på muk bør benene vaskes grundigt med lunkent vand (og evt. mildt desinfektionsmiddel). Vaskningen hjælper med at fjerne snavs, mudder og bakterier, som kan forårsage infektion. Lad være at gnide og gnubbe for kraftigt, dub tørt med et tørt håndklæde, hvorefter du kan smøre evt. Picribaume el. måske aller bedst spraye med Disinfection Spray fra Solanum.
  2. Antibiotika eller antiinflammatorisk behandling: I sværere tilfælde, hvor infektionen er mere udtalt, kan en dyrlæge ordinere antibiotika for at bekæmpe bakterieinfektionen eller antiinflammatoriske midler for at reducere hævelse og smerte.
    Skift i fodring: Sørg for, at hesten har en afbalanceret kost, som fremmer sund hud og et stærkt immunforsvar. Nogle gange kan et ændret foder, som indeholder ekstra vitaminer og mineraler, hjælpe med at styrke hestens hud.
    OBS: fokus på balancen i tarmen og dermed immunforsvaret er en god ide, giv en kur med mælkesyrebakterier eller eks. Gastro112.
  3. Hjemmebehandling: I mildere tilfælde kan du selv behandle muk ved at vaske og rense benene regelmæssigt, anvende antibakterielle spray / salver og sørge for, at hesten har tørre forhold.

Hvornår skal du kontakte en dyrlæge?
Hvis du har svært ved at få styr på mukken, eller hvis du bemærker, at hesten viser tegn på alvorlige infektioner som feber, hævelse eller åben sår, bør du kontakte en dyrlæge. Dyrlægen kan vurdere tilstanden og muligvis ordinere mere effektiv behandling.

At holde hesten tør og rengjort samt hurtigt tage sig af begyndende tegn på muk er nøglen til at forebygge hvis en hest bliver ved at få muk, giver det mening at booste tarm/immunforsvar.
Du er altid velkommen til at ringe os 28333902.

Hvorfor olie / fedtsyre til heste

Hvorfor olie / fedtsyre til heste.

Det er flere gange bevist, at højt præsterende heste som vædeløbsheste, millitary heste, springheste og dressurheste præsterer med større overskud, når de tildeles olie,

Konkurrenceheste, heste der har svært ved at holde huld eller har nedsat appetit og avlsdyr (særlig heste med føl ved siden), heste med tendens til forfangenhed, heste som bliver for tynde, kan alle med fordel tildeles olie.

Heste med hud- og pelsproblemer kan ofte også opnår bedre hud og pels, hvils de får en olie med en stor del  Omega-3 og 6 fedtsyrer, der begge er essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Særlig Omega-3 er kendt for at have en meget gavnlig effekt på hudirritation.

Hestens krop ”lærer” at bruge olien som energikilde, og hesten producerer mindre mælkesyre i forhold til en fodring med store mængder korn. (bliver ofte også mere rolig). Heste kan maksimalt gives 1 dl olie pr. 100 kg hest, dog ikke over 5 dl. Ved så store mængden bør der gives ekstra e-vitamin, hvilket ikke er nødvendigt, hvis man ikke giver over 3 dl.

Læs mere