Hvor stort er problemet? Man har i mange år vidst, at mange heste havde mavesår, men det er først de senere år, at der virkelig er kommet focus på problemets omfang. Dyrlæge Nana Luthersson påviste i 2006, at et stort antal helt almindelige rideheste, nemlig 53%, havde mavesår. Samme tendens ses i en undersøgelser, hvor man har set på heste i træning, henholdsvis før og efter første konkurrence. Her ses det, at 17% af ridehestene før konkurrence/hård træning har mavesår og efter første konkurrence er dette steget til 57%. Hos travhestene og fuldblodshestene der starter, er procenten oppe omkring 85%. Distanceheste 57% efter start. Forskellige undersøgelser viser lidt forskellige tal, men fælles for alle undersøgelser er, at over 50% har forandringer.
Hvorfor får hestene mavesår?
Stress i forbindelse med træning, konkurrencedeltagelse, transport og sygdom er med til at give følsomme heste mavesår, men fodringsmæssigt kan man gøre rigtig meget. Det er vigtigt, at sørge for, at hestene får tilstrækkelige mængder ståfoder i form af hø og wrap. Halm har ikke samme gode effekt. Lucerne er også med til at øge tyggetiden og noget af kornet kan med fordel skiftes ud med lucerne. Man bør nok bruge foder med så lidt korn som muligt, idet det har vist sig, at stivelse øger risikoen for mavesår markant.
Den hvide og røde del af mavens slimhinde.
I forbindelse med, at nyt apparatur kan se længere ned i maven, er man blevet opmærksom på, at der ofte også er sår i den nederste røde del (under mavesafterne) , og man mener at, når der er sår i den hvide del kan man komme langt med at ændre foder sammensætning mere hø og mindre stivelse/sukker, her er behandling i 2-3 uger ofte tilstrækkeligt, hvorimod sår i den røde del, der er meget påvirkelig af stress , kræver længere tid før det er velbehandlet, og her kan man med fordel også ændre nogen af de omstændigheder der stresser heste (kan være svært).
Hvordan kan det vise det sig?
Heste med mavesår har ofte nogen af nedennævnte symptomer, men vigtigst er hesteejerens egne observation - opfører hesten sig anderledes, bliver den sur, aggressiv, træt eller usamarbejdsvillig? Nogle heste bliver mere næsten for rolige og virker lidt deprimerede.
- Nedsat appetit (virker kræsne)
- Vægttab
- Diarre eller ”kokasse afføring”
- Nedsat præstation og energi
- Mat pels
- Sure opstød, bøvser, prutter
- Dårlig ånde
- Urolig ved fodring og ridning
- Ændret adfærd (stresser eksempelvis eller virker trist)
Hvad har betydning for udvikling af mavesår?
- Store mængder kraftfoder totalt/ i forhold til stråfodermængden (primært ved sår i den hvide del)
- Nedsat foderindtag eksempelvis i forbindelse med sygdom.
- Længere tids medicinering.
- Boksro
- Intensiv træning, konkurrencedeltagelse transport mv.
Hold stress niveauet på så lavt blus som muligt. - Heste producerer ved tygning syreneutralliserende spyt, der er med til mindske risikoen for at mavesår opstår. Derfor er det vigtigt, at hestene får så stor en del af deres foder i form af wrap/hø som muligt. Også lucerne har stor foderværdi – 1 kg lucerne kan erstatte 1 kg korn (enkelte heste tåler ikke lucerne, meget få)
Giv gerne 1½ -2 kg hø (mere wrap da det er tungere) pr. 100 kg hest. Det vil sige at en almindelig stor varmblodshest skal have min.. 10 kg hø gerne mere, hvis den vil spise det og ikke bliver tyk.
