Antibiotika slår venlige bakterier ihjel i vores tarme og åbner dermed for, at skadelige bakterier kan sprede sig, viser en ny undersøgelse. Det kan på sigt føre til alvorlige og nogle gange dødelige infektioner.
Af: Bo Christensen, Journalist
Antibiotika slår vores gode og venligsindede bakterier i tarmene ihjel og åbner derved op for, at skadelige bakterier kan få næring til at sprede sig, viser ny undersøgelse. Foto: Shutterstock.com
Antibiotika hjælper mod bakterielle infektioner, som forårsager halsbetændelse og meget mere. Men antibiotika rammer desværre også mange af de vigtige og sundhedsfremmende bakterier i vores tarmsystem.
Fra det øjeblik, hvor man indtager antibiotika, går der cirka 24 timer, hvor de venligsindede bakterier i tarmene mindskes betydeligt i antal, viser en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature.
Det giver plads til, at sygdomsfremkaldende bakterier kan få plads og næring nok til at formere sig og skabe betændelse i tarmene. På sigt kan det føre til mere alvorlige sygdomme, konkluderer forskerne fra Stanford University School of Medicin, der står bag undersøgelsen.
»I det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikakurer mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene. Du slår simpelthen store dele af det ihjel,« siger Oluf Borbye Pedersen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Skadelige bakterier spiser de godes næring
I undersøgelsen fremavlede forskerne en gruppe mus med en sammensætning tarmbakterier, eller tarmbakteriekultur, der minder om den, man ser efter en behandling med antibiotika. Det er en tarmbakteriekultur, hvor mange af de venligtsindede bakteriearter er døde, og hvor der er et overskud af sukkerstoffet sialinsyre.
Forskerne sørgede for, at musene havde den venlige bakterieart B. Theta, som udskiller sialinsyre fra tarmenes slimvægge og gav det forhøjede niveau af sialinsyre, som man ser efter en behandling med antibiotika.
Fakta
Vi mennesker har trillioner af bakterier i maven. Faktisk har vi ti gange så mange bakterier i tarmene end celler i hele kroppen. Bakterierne er afgørende for, at vi kan fungere optimalt, da de går ind og omsætter dele af vores mad til næringsstoffer og B og K vitaminer, de modner vores modstandskraft, og de spiller sammen med de mange nerver og hormonproducerende celler som vi har i vores tarme.
Kilde: Wikipedia.org
Men hvad ville der så ske, hvis der nu var en anden og skadelig bakterieart tilstede?
For at teste dette, delte forskerne musene op i to grupper og tilførte dem henholdsvis bakterier af arten S. typhimurium (en salmonella art) og bakterier af arten C. difficile. To af de mest udbredte sygdomsfremkaldende bakterier, der kan forårsage voldsom diarré og potentielle organskader.
Resultatet viste, at de sygdomsfremkaldende bakterier åd sialinsyren og begyndte at brede sig i musenes tarme. De gode B. Theta bakterier endte endda med at hjælpe de skadelige bakterier ved at give dem sukkerstoffet sialinsyre og den næring, de skadelige bakterier skulle bruge til at formere sig og brede sig.
Tarmbakteriekulturen genoprettes først efter lang tid
Det samme skete med mus med almindelige bakterier efter en antibiotikakur.
Hvis de almindelige mus blev udsat for sygdomsfremkaldende bakterier i de første 24 timer efter antibiotikakuren, så gav det plads til, at bakterierne kunne brede sig.
Hvis de ikke blev udsat for skadelige bakterier, så tog det stadig flere dage før de venlige bakterier var fuldtallige igen og kunne udkonkurrere skadelige bakterier.
Fakta:
Penicillin blev opdaget i 1928 og er det mest udbredte antibiotikum. Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.
Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Ved anvendelse af antibiotika udnyttes det, at der er forskel i opbygningen af bakterien (prokaryoter) og værtens celler (eukaryoter). Disse forskelle anvendes som angrebspunkter for antibiotika, der således skader bakterien, men ikke værtens celler.
Kilde: Wikipedia.org
En tidligere undersøgelse har dog vist, at antibiotikas påvirkning af vores tarmbakteriesammensætning kan vare op til to år.
Brug antibiotika med omtanke.
Derfor skal læger være omhyggelige med at give deres patienter antibiotika og kun foreskrive antibiotika, når det virkeligt er strengt nødvendigt, mener Oluf Borbye Pedersen. Selv forsker han blandt andet i, hvordan tarmbakterierne ændrer sig i forbindelse med antibiotika.
»Når man fjerner de venlige bakterier, så kan de sygdomsfremkaldende bakterier brede sig på grund af overskydende næringsstof for eksempel i form af sukkerarten sialinsyre,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»Bakterierne overtager derefter en større og større del af tarmene og får skabt en platform, så de ikke længere kan udkonkurreres helt af venligtsindede bakterier.«
Samtidig skaber de skadelige bakterier betændelse i tarmene, og det gør det sværere at genoprette vores almindelig tarmbakteriekultur.
»Det kan så i sidste ende føre til alvorlig diaré og andre infektioner,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Resultatet kæder andre undersøgelser sammen
I det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikabehandlinger mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene
- Professor Oluf Borbye Pedersen, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.
Resultatet passer godt ind i billedet af den forskning, som Oluf Borbye Pedersen selv har været med til at lave.
»Undersøgelsen er interessant, da den jo viser, at en betingelse for, at de sygdomsfremkaldende bakterier kan brede sig og fremkalde sygdomme, er, at de har masse af sukkerarter at leve af,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»Samtidig har vores egen forskning vist, at patienter med type-2 sukkersyge har en højere forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i deres tarme.«
Det kendetegner sukkersygepatienter, at de både har forhøjet blodsukker og forhøjet sukkerkoncentratin i deres celler. Det gælder også i tarmenes slimhinde, hvorfra nogle af de skadelige bakterier får deres næring.
»Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Næste skridt er menneskeforsøg
Forsøget er udført med mus og man kunne så spørge om det så forholder sig på samme måde med os mennesker.
»Der kunne sagtens være en parallel til mennesker, men det ved vi endnu ikke. Det skal først undersøges,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Oluf Borbye Pedersen understreger samtidig vigtigheden i, at man bruger antibiotika med omtanke , da nogle sygdomsfremkaldende bakterier hurtigt kan blive resistente, og vi derved kan miste et af vores vigtigste våben til at bekæmpe infektionssygdomme.
Hvad tænker hunde om mennesker?'
Tryk på dette link hvis du ønsker at se filmen der er tilknyttet denne annonce på videnskab.dk
Hunden er menneskets bedste ven – men er mennesket også hundens bedste ven?
Det er svært at afgøre, hvad hunde tænker og føler, men den amerikanske neurolog Gregory Burns har nu taget nogle af de første skridt på vejen til at forstå menneskets bedste ven. Sammen med sine kollegaer ved Emory University har han nemlig brugt de seneste to år på at træne hunde til at sidde stille i MRI-scannere og måle deres hjerneaktivitet.
Hans resultater er endnu ikke udgivet, men de er temmelig opsigtsvækkende. Det tyder nemlig på, at hunde oplever samme glæde, når de kan lugte deres ejer, som når de tror, de skal have mad.
Hunde er lige så glade for ejeren som for mad - I første omgang præsenterede forskerne hundene i scanneren for håndtegn, som hundene forbandt med mad. Her viste scannerens billeder, at et bestemt belønningscenter lyste op i hundenes hjerner. Men hvad viser det?
At hunde er glade for mad er ikke så overraskende – men efter de første forsøg udsatte Gregory Burns også hundene for lugten af deres ejer samt fremmede menneskers lugte. Her viste det sig, at det samme område lyste op, når hundene fik præsenteret håndtegnet for mad, som når de blev præsenteret for lugten af deres ejer. På samme måde lyste området også op, når hundene så deres ejere.
Svært at bevise følelser - Ifølge Gregory Burns er de nuværende resultater ikke nok til at kunne bevise, at hunde har følelser, men de viser derimod, at hundehjerner har meget til fælles med menneskehjerner.
Området, der lyste op hos hundene, hedder Nucleus caudatus, eller på dansk halekernen, og det eksisterer både hos mennesker og hunde. Hos mennesker forbinder man blandt andet området med positive følelser, og ifølge Gregory Burns er det mange af de samme ting, der aktiverer området hos hunde og mennesker.
»Evnen til at opleve positive følelser som kærlighed og tilknytning ville betyde, at hunde har en føleevne som kan sammenlignes med et menneskeligt barn. Og en sådan evne ville give anledning til at genoverveje, hvordan vi behandler hunde,« skriver Gregory Burns i et indlæg i The New York Times.
Hunde med rettigheder - Som det er nu, så er hunde stadig ejendom, og de har altså ikke selv noget at skulle have sagt i forhold til, hvordan de bliver behandlet. Men ifølge Gregory Burns, så kan det måske ændre sig i fremtiden.
»I to tilfælde har højesteretten i USA brugt hjerneskanninger til at konkludere, at unge kriminelle ikke kunne få livstid, fordi billederne viste, at deres hjerner endnu ikke var fuldt udviklede,« skriver Gregory Burns i New York Times.
Selvom disse domme ikke har noget med hunde at gøre, mener han alligevel, at det er et skridt i en ny retning, at man inddrager hjerneskanninger i retssager.
»Måske ser vi en dag en sag, hvor der argumenteres for en hunds rettigheder på baggrund af hjerneskanninger,« skriver han i et indlæg på The New York Times.
Loppemiddel - Hund (loppemiddel ætsede også vores hund)
Læs tankevækkende artikel fra BT HER.
Watertail eller halelammelse hos hunde.
”Watertail” hos hunde - opstår ikke nødvendigvis altid, kun hos hunde der arbejder i koldt vand, men er alligevel mest almindeligt hos hunde der er i kontakt med det kolde element..
Hvordan udarter det sig: Halen hænger slapt eller holdes lavt, hvilket er udtryk for overbelastning af halemusklen, hvor der også opstår inflammation. Det er en smertefuld tilstand for hunden, hvor området omkring haleroden ofte også er hævet..
Enkelte gange kan det være så slemt, at hunden er påvirket i hele bagparten, slingrer og har svært ved at rejse sig.
Hvilke hunde: De fleste tilfælde opstår hos sportshunde som Retriver, Labrodor, Settere og andre hunde der arbejder i vand eller er med på jagt.
Hvis hunden tidligere har haft problemet behøver det ikke nødvendigvis at være om efteråret, det ses, det kan også opstå forår/efterår. En kold sommerdag med længere varende arbejde i regnvejr kan også udløse problemet, og en dag med intensiv jagt og evt. regnvejr kan også give ”vand haler”.
Hunde bruger halen meget, når de svømmer, så træn den langsomt op, det samme gælder arbejde på marken.
De fleste hunde kommer over det i løbet af nogle dage, men hvis hunden virker øm og har smerter, må dyrlægen kontaktes.
Forebyggelse: Det kan være med til at forebygge problemet hos hundene, at give et varmt dækken på i pauserne og efter arbejde. Her kan dækkenerne fra Back on Track anbefales (kan også bruges som opvarmning af musklerne før arbejde) eller Bone Dryer dækkenet der hurtigt varmer og tørrer hunden, det samme gør dækkenet fra NORDHUNDEN
Hvis hunden gentagende gange bliver ramt, er der forskellige former for tilskud der har særdeles god effekt. Vi videregiver gerne vore erfaringer hos Hestens Helse.
MSM udviser beskyttende effekt i første forsøg med heste.
MSM udviser beskyttende effekt i første forsøg med heste.
Aktuelt | Spanske forskere har konstateret, at MSM udøvede en beskyttende virkning mod de skadelige fysiologiske ændringer, som opstår under træning i en netop offentliggjort undersøgelse, der skulle evaluere effekten af det ernæringsmæssige supplement methylsulfonylmethane (MSM) hos heste.
Charlotte Linder
"Under træning bliver fri radikaler som nitrogenoxid og kulilte genereret, hvilket er yderst skadeligt for organer, celler og DNA," udtaler Elena Vara, ph.d., medlem af forskerholdet og professor i biokemi, fra det medicinske fakultet på Complutense University i Madrid. "Som modsætning er MSM kendt for at besidde potent antioxidant egenskaber, der potentielt kunne blande sig med produktionen af disse skadelige fri radikaler."
For at teste denne hypotese har Vara og kolleger evalueret effekten af MSM tilskud (med eller uden tilsætning af vitamin C, en anden kendt antioxidant) hos 24 konkurrencedygtige springheste igennem en 5-ugers stævneperiode.
Heste blev tilfældigt opdelt i en af tre grupper. MSM gruppen fik 8mg/kg dagligt sammen med mad; MSM plus vitamin C-gruppen blev tildelt 8 mg/kg MSM og 5 mg/kg vitamin C dagligt sammen med mad, og kontrolgruppen, som fik deres regelmæssig kost. Blodprøver blev indsamlet dagen efter ankomst til stævnet, før træning, og igen 10-15 minutter efter deres konkurrencestart.
Blodprøver blev analyseret for forskellige former for oxidering, herunder nitrogenoxid og kulilte niveauer og aktiviteten af forskellige cellulære antioxidant enzymer, hvis funktion er at styre produktionen af fri radikaler i kroppen.
"Vores resultater identificerede betydelige stigninger i både nitrogenoxid og kulilte, men reduceret antioxidant enzym aktivitet niveauer, hvilket indikerer, at normale antioxidant mekanismer blev overvældet hos disse atletiske heste," sagde Vara.
Hos hestene suppleret med MSM var alle disse skadelige trænings-inducerede oxidative ændringer forbedrede, og hos gruppen suppleret med både MSM og vitamin C, vat fri radikaler og antioxidant enzymer på næsten samme niveau som før anstrengelsen.
Sammenlagt tyder resultaterne af denne undersøgelse på, at MSM har en beskyttende virkning mod oxidering, og potentielt inflammation hos atletiske heste.
Undersøgelsen "The effect of methyl sulphonyl methane supplementation on biomarkers of oxidative stress in sport horses following jumping exercise," blev offentliggjort i tidsskriftet Acta Veterinaria Scandinavica.
