Tilskudsprodukter kan være et vigtigt supplement til din hests sundhed. Tilskud bliver givet i forbindelse med mangel på bestemte næringsstoffer, der viser sig i form af udfordringer i bl.a. muskler, sener og led, mave og tarm, eller hvis din hest har behov for et boost af ekstra vitaminer og mineraler. I flere situationer kan det også være nødvendigt med specialtilskud, hvis hesten har særlige behov som fx alderdom, eller hvis den præsterer og arbejder meget.
Du vil i vores nedenstående udvalg finde en bred vifte af tilskudsprodukter fra flere anerkendte producenter i form af vitaminer, mineraler, MSM, urter, olier, elektrolytter mv. Udforsk vores nedenstående sortiment, eller klik på en af produktkategorierne nedenfor. Du vil med garanti finde noget, der vil være til gavn for din hests velbefindende.
Som allerede nævnt kommer hestetilskud i mange varianter, kombinationer og former, der hver og en har deres fordelagtige indvirkning på din hest. Det kan bl.a. være tilskudsprodukter tiltænkt bevægeapparatet, som bidrager hestens led, sener og muskler, produkter til fordøjelsen, så hesten har en optimal tarmflora og oplever generelt velbehag i tarmene, samt tilskudsprodukter til hestens præstationsevne, som har en indflydelse på hestens udholdenhed og velbefindende ved konkurrencer, stævner og hårde træningssessioner.
Et hyppigt problem ved heste er mangel på særlige vitaminer og mineraler. En hest har forskellige behov i dens levetid på baggrund af alder, præsentationsniveau, genetik og lignende. Derfor kan det være en stor fordel at supplere hestens kost med vitaminer og mineraler enten i form af B-vitaminer, magnesium, zink osv. MSM (methylsulfonylmethane), som er organisk svovl, har en stor indvirkning på hestens bevarelse af cellevæggenes kvalitet og dannelsen af nye celler. Her har MSM en stor betydning i fjernelse af affald fra cellerne, hvilket fremmer sunde, smidige led samt modvirker stive, hævede og ømme led.
Med urtetilskud kan du hjælpe din hests almindelige velbefindende, hvor flere af disse fodertilskud er sammensat af økologiske urter, hvor udviklerne har stor viden og erfaring med den enkelte plantes egenskaber og viden om, hvordan de kan samarbejde og understøtte hinanden, når de bliver optaget. Her kan du finde urter til styrkelse af immunforsvar, til præstationsevne, udrensning mv. Særligt konkurrenceheste og væddeløbsheste har behov for olier og fedtsyre i god kvalitet for at styrke deres præstationsevne og immunforsvar. Det er samtidig også et godt middel til at tildele kalorier til hesten uden at belaste den med stivelse. Du finder et nøje udvalgt sortiment af olier, Omega-3, -6 og -9 her på vores webshop.
Elektrolytter til heste er nødvendigt for at opretholde en normal funktion af hestens nerver og muskler. Derfor er det altid en god idé at give din hest elektrolytter – og særligt efter hårdt arbejde, træning eller konkurrencer. Det er vigtigt, at du bruger elektrolytter, hvor mineralsammensætningen svarer til balancen af hestens sved.
Det er vigtigt, at du har sat dig ind i de enkelte produkters indhold og anvendelse, før du giver dem til din hest. Tilskudsprodukter skal kun gives i relevante situationer eller ved opståede problematikker, hvor hesten mangler særlige næringsstoffer, og de kan dermed aldrig erstatte en korrekt foderplan.
Det her er alt sammen overvejelser og situationer, hvor vi hos Hestens Helse gerne vil hjælpe, så du ender med de rette tilskudsprodukter, der skal gives til din hest. Du kan kontakte os ved at ringe på tlf. 86 24 23 49 el. 28 33 39 02 eller ved at sende en mail til kundeservice@hestenshelse.dk. Her vil vi bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.